Videnshus Dybkær udbyder løbende kurser og afholder konferencer, både for fagfolk og for forældre og netværk.

Vi afholder bl.a. Tegn Til Tale kurser og har gennem en længere årrække afholdt kurser for søskende til børn med handicap.
Derudover har vi nævnt i flæng afholdt kurser omkring brugen af SmartBoards, Skolen I Naturen, Udeliv med udnyttelse af de naturmæssige ressourcer, der er i netop JERES nærområde, Brugen af forskellige kommunikations app på iOS platformen, MediaMixer kurser m.fl.

Vi specialtilrettelægger gerne kurser efter jeres behov, både på baggrund af ovenstående kurser, men også på andre felter, hvor vi har opbygget en særlig viden, altid med udgangspunkt i de erfaringer vi gør os på Dybkær Specialskole.

Tag kontakt eller send en mail til videnshus@silkeborg.dk med oplysning om eventuelt ønske, og lad os tage en uforpligtende snak om mulighederne.
Hvis du er interesseret i at modtage information om nye kurser og konferencer, kan du tilmelde dig vores mailliste.

En del kurser datosætter vi, og her kan man tilmelde sig det specifikke kursus – andre kurser har vi ikke datosat, og her har du mulighed for at skrive dig på en interesseliste. På den måde kommer du på listen og vil blive kontaktet, når kurset slås op – og du vil så på det tidspunkt kunne afgøre, om du stadig er interesseret, og om datoen passer ind i din kalender.
Kom på listerne ved at sende en mail til videnshus@silkeborg.dk med information om kursusnavn, deltagernavn, mailadresse og telefonnummer.

Yderligere oplysninger:
Kursussekretær Kate Juul Poulsen, katejuul.poulsen@silkeborg.dk eller videnshus@silkeborg.dk eller tlf. 2179 1569