Sondemad og flødeboller – udkom 20. januar 2017 fra Special-pædagogisk forlag, Herning.

Dagen blev festligholdt på Dybkær Specialskole med stort fremmøde og med en forfatter i vældig hopla – en dejlig og alt i alt en rigtig god dag med, selvfølgelig, bjerge af flødeboller og flotte taler, og derefter blev bogen søsat og sendt ud på de store have, hvor den nok skal vide at komme sikkert ind til rigtig mange havne/favne.

Forfatteren Malene Gerd Petersen og Susanne Tougaard Hansen afvikler flere gange om året Søskendekurser for Videnshuset, og der er ofte rift om pladserne.

[picture_frame source_type=”attachment_id” source_value=”1187″]

Ønsker man et eksemplar af bogen, så klik her for at komme direkte til forlagets side:
http://www.spf-herning.dk/product/sondemad-og-floedeboller-udkommer-20-januar-2017-5078/

Forlagets omtale:

»Jeg snakker aldrig om min lillebror eller hans handicap i skolen.«
De 15 medvirkende i bogen er mellem 8 og 64 år og vidt forskellige steder i deres liv og i deres rolle som søskende til et menneske med handicap. De fortæller om at være pårørende og formidler et unikt kig ind i en verden og en hverdag, som de færreste kender.
Som udgangspunkt kræver et barn med handicap megen tid og opmærksomhed både fra forældre og søskende. Søskendepårørende udvikler derfor ofte kompetencer, der rækker ud over deres alder. De ser og fornemmer hurtigt andres behov, de er socialt bevidste, og de har en fin situationsfornemmelse. Det er positive egenskaber at have i kombination med, at de generelt er gode til at være fleksible og evner at sætte egne behov i anden række.
Bagsiden af medaljen er, at de fleste søskende til børn eller voksne med handicap indimellem oplever en grad af ensomhed og isolation, og de kender sjældent andre i samme situation, som de kan dele det med. Det kan være svært at snakke med forældre om det, da søskendepårørende sjældent ønsker at bringe mere uro eller bekymring ind i familien end højst nødvendigt og også nødig vil virke urimelige og usolidariske.
Denne bog giver søskendepårørende mulighed for at se sig selv som en del af en stor gruppe med fælles udfordringer, glæder, bekymringer og sorger, som udgør de vilkår, der er særlige netop for dem og deres liv.
Bogen henvender sig også til lærere, pædagoger, sundhedsfagligt personale, socialrådgivere og til alle andre med relation til et barn med handicap.
Læs Folkeskolens flotte anmeldelse her:
https://www.folkeskolen.dk/603915/smukke-og-barske-historier-om-paaroerende-til-handicappede